Nyt Køkken Ulbølle Tømreren

Vi bygger både badeværelser og køkkener

Vi ved, hvor mange overvejelser, og ikke mindst bekymringer, der kan opstå før, under og efter planlægningen samt udførelsen af et nyt køkken eller badeværelse. Det er afgørende for os, at du som kunde føler dig tryg under hele processen, hvorfor vi står til rådighed for spørgsmål og vejleder dig gennem projektet. Ulbølle Tømreren har mange års erfaring med både opsætning og udarbejdelse af køkkener og badeværelser. Vi samarbejder med nogle af de bedste leverandører på Fyn, så alle de forskellige delprocesser er understøttet af eksperter. Hvis du skal have bygget et køkken eller nyt badeværelse på Fyn, så kan Ulbølle Tømreren hjælpe dig med dit projekt.

Læs mere om os

Nyt badeværelse på Fyn

Det er vigtigt at vælge de helt rigtige elementer til et badeværelse, som udstråler stil, oser af luksus og på samme tid er funktionelt. Badeværelset er et husets mest komplekse rum grundet de forskellige tekniske installationer. Dertil er der ligeledes regler, der skal overholdes for at sikre, at badeværelset er lovligt. Der vil være, ligesom ved køkkener, en planlægningsfase, der er altafgørende for det endelige resultat. Drejer det sig om et helt nyt badeværelse eller blot en mindre renovering af det gamle? Skal der flyttes rundt på eksisterende installationer? Uanset omfanget af din plan kan vi varetage opgaven og sætte dig i kontakt med professionelle fagfolk, der hjælper dig hele vejen med nyt badeværelse på Fyn, hvor end du bor i lejlighed eller hus.

 

Vi samarbejder med fagfolk til nyt badeværelse på Fyn

Vi er utrolig stolte af vores leveringsdygtighed. Gennem næsten to årtier har vi udført et hav af forskellige opgaver og opbygget en erfaring og viden inden for forskellige materialer og byggeteknikker. Vi varetager faktisk de fleste opgaver på din bolig – både indvendig såvel som udvendig. Men der er selvfølgelig også områder, som falder en smule uden for vores kernekompetencer. Af den årsag samarbejder vi med nogle af de dygtigste leverandører og eksperter i både badeværelser samt køkkener. Det sikrer, at dit projekt altid er ledt af de rigtige fagfolk. Det handler om, at man gør dét, som man er bedst til. Og vi er gode til at bygge. I fællesskab sørger Ulbølle Tømreren samt vores samarbejdspartnere for, at dit nye badeværelse på Fyn lever op til alle dine behov – og er i fuld overensstemmelse med gældende regler og lovkrav.

 

Skal du have et nyt køkken?

Køkkenet er for de fleste boligens kerne og samlingspunkt. Det er rummet, hvor I mødes morgen, middag, aften, ved særlige lejligheder og alt derimellem. Køkkenet er ét af de rum, der bare skal laves ordentligt fra starten af, hvorfor vi som tømrervirksomhed samarbejder med flere køkken- og badfirmaer, hvor vi sammen skaber et helt igennem fantastisk rum. Kunsten er at finde den perfekte balance mellem funktionalitet og stil. Men det kræver indlevelse, forståelse og indsigt i, hvordan køkkenet passer ind i en større sammenhæng. Det handler derfor ikke kun om æstetik; det handler i lige så høj grad om, hvordan I ønsker køkkenet skal være en del af hverdagen.

 

Funktionalitet i dit nye køkken

Indtil videre har vi kun talt om stil og æstetik. Funktionalitet er lige så vigtigt, hvorfor de tre vigtigste køkkenstationer; kogeplade, vask og tilberedningplads skal placeres logisk i forhold til hinanden – typisk ved siden af og/eller over for hinanden. Derudover skal I vide, om I ønsker køkkengadgets såsom indbygget kaffemaskine og affaldskværn – bare for at nævne et par muligheder. Det vigtige her er, at I ser det større billede i forhold til køkkenet, hvor køkkengadgets skal være en naturlig del. Når det er sagt; der findes et hav af forskellige muligheder for at gøre et køkken funktionelt, hvorfor vi altid tager køkkeneksperter med på råd, så I er sikre på et godt resultat – de rådgiver, og vi bygger.

Se galleri her